Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Principper for brug af private skærme

Principper for brug af private skærme

Formålet er at begrænse anvendelsen af private skærme på Låsby Skole, når det forstyrrer koncentration, nærvær og læring, og for at undgå uhensigtsmæssig og/eller krænkende kommunikation til og om hinanden. Desuden er formålet, at skolen, forældre og elever i fællesskab tager ansvar for det enkelte barns brug af mobiltelefon, it mv. Vi opfordrer kraftigt forældre til at tale med deres børn om brugen af mobiltelefoner, pc'er, smartwatchs osv., herunder formål, lovgivning, etik og sprogbrug.

Generelt betyder det for eleverne på Låsby Skole:

  • Mobiltelefoner og andre elektroniske medier, herunder smartwatchs, anvendes ikke i skoletiden, medmindre de skal bruges i undervisningen, fordi de digitale enheders funktioner effektivt understøtter læring, pædagogikken, eller det er aftalt med det pædagogiske personale af andre årsager. Hvis de digitale enheder skal anvendes til at understøtte læringen, skal det være aftalt på forhånd med det pædagogiske personale. Frikvarterer og lignende holdes mobilfri.
  • Vi tolererer ikke krænkende kommunikation eller kommunikation, som modtageren oplever som upassende.
  • Hvis en familie på grund af særlige omstændigheder i hjemmet har behov for, at et barn har en mobiltelefon tilgængelig i skoletiden, aftales dette med den ansvarlige voksen.
  • Når eleven deltager i lejrture, ture ud af huset osv., betragtes dette som undervisningstid, og der kræves tilladelse fra lærer/pædagog i hvert enkelt tilfælde, hvis mobiltelefonen/devises kan/må benyttes.

Vedtaget den 29. september af skolebestyrelsen på Låsby Skole. Træder i kraft efter efterårsferien 2026