Antimobbestrategi | laasby-skole

Låsby Skole skal være et læringsfællesskab, hvor børn og voksne trives, inspireres og forstyrres, både fagligt og socialt med det mål, at alle bliver så dygtige de kan.

Dette skal være grundlaget for at bibringe den enkelte elev et højt fagligt niveau og så gode sociale forudsætninger, at eleven kan indgå i et samfundsliv og positivt præge og påvirke eget livsforløb.

Hvad er mobning?

Mobning er, når et menneske gentagne gange - over tid - udsættes for negative handlinger, fra en eller flere personer. Mobning er kendetegnet ved, at man krænker og/eller skader den anden, såvel fysisk som psykisk.

Mobning kan også foregå via digitale medier. Denne form for mobning adskiller sig fra ansigt-til-ansigt mobning. Afsenderen kan være anonym og modtageren er særlig sårbar, fordi budskabet ofte modtages på en privat enhed, hvor ingen andre kan se det og dermed stoppe det.

Forebyggelse af mobning

Generelt arbejder alle medarbejdere i et positivt anerkendende perspektiv, hvor det er tilladt at træde ved siden af, hvilket anses som et pejlemærke på, hvilken retning der skal arbejdes med det enkelte barn og det trivsel og udvikling.

Der afholdes trivselsmøder i alle klasser, således at antimobbestrategien er kendt af alle elever.

Vores AKT-medarbejdere arbejder så fleksibelt, at de kan træde til, hvis behovet for vejledning eller konfliktløsning opstår.

Alle klasser er forpligtet på kontinuerligt at arbejde med klassens sociale miljø. Det er ligeledes italesat, at man er med, hvis man passivt ser på at mobning foregår.

Elevrådet, skolens bestyrelse og personalet er vigtige ambassadører for trivslen på Låsby Skole. Ingen må stå alene med en udfordring.

På Låsby Skole samarbejder elever, forældre og skolens medarbejdere om at sikre at alle indgår i anerkendende og forpligtende fællesskaber med fokus på læring, mangfoldighed, tryghed og trivsel. (Artikel 2, 28, 29 i FN`s Børnekonvention)

	SÅDAN SKABER VI TRYGGE FÆLLESSKABER MED PLADS TIL ALLE VED AT
Gennem undervisning	tale pænt til hinanden og lytte til den, der taler følge vores klasseaftaler lære om sociale spilleregler, forskellighed, konfliktløsning, venskab og respekt have fokus på undervisningsdifferentiering, så alle deltager lærere og pædagoger er bevidste om hvordan der arbejdes i makkerpar, holddeles og laves grupper tale om god etik og moral på de digitale medier Individuelle aftaler er OK, når det bidrager til et godt klassefællesskab alle elever har en kontaktvoksen, man kan gå til afholde trivselsklassekonference hvert år have et velfungerende elevråd sætte tid af til fokus på fællesskab i klassen
I frikvarterer	lave frikvartersaftaler og gode rammer for pauserne vise interesse, hvis vi ser nogle, der ser ud til ikke at være en del af et fællesskab skabe rum til at løse evt. konflikter lære at se en konflikt fra flere sider
Samarbejde mellem skole og fritid	skole og fritid er en fælles opgave der er kontaktvoksen i både skole og fritid sikre en god overlevering mellem skole og fritid pædagoger løser opgaver i både skole og fritid
På digitale medier	undervisning i og med digitale medier være i dialog om brug af digitale medier skole og forældre er gode rollemodeller skole og forældre viser interesse for barnets adfærd på nettet
Samarbejde med forældre	forældre og skole/fritid arrangerer sociale arrangementer og bakker op om dem forældre danner trivselsgrupper eller forældreråd i klassen opfordre til at forældre taler positivt om skolen og eleverne opfordre til direkte kommunikation mellem skole og hjem ved bekymring
Særlige arrangementer	holde skolefest hvert år afvikle motionsløb hvert år før efterårsferien 3.årgang går Luciaoptog i december holde juleafslutning fælles holde sommerferieafslutning fælles afholde fællessamlinger afdelingsvis med jævne mellemrum synge morgensang på i afd. A hver uge arrangere fælles ture ud af huset være åbne overfor nye initiativer, der styrker fællesskabet
	HVIS FÆLLESSKABER BLIVER UTRYGGE VIL VI
Tilskuer til mobning	forsøge at stoppe det eller hente hjælp lærere og pædagoger griber ind og handler ud fra den pågældende situation voksne på skolen og forældre går i dialog med de involverede parter
Klassen / børnegruppen	skabe tid og rum til dialog med de involverede parter og med klassen/fællesskabet aftale en fremadrettet handleplan for en periode med fokus på tryghed og trivsel i klassen, f.eks. gennem klassesamtaler, aftaler for frikvarterer, konflikthåndtering og aktiviteter, der styrker fællesskabet
Ikke i trygt fællesskab?	aftale en fremadrettet handleplan for en periode med fokus på tryghed og trivsel i klassen, f.eks. gennem klassesamtaler, aftaler for frikvarterer, konflikthåndtering og aktiviteter, der styrker fællesskabet
Forældre og skole/fritid	etablere en hurtig kontakt mellem skole og hjem sørge for at relevante teams i skole og fritid er en del af en evt. handleplan

Handleplan

Mobning løses i samarbejde mellem skole og hjem.
Det pædagogiske personale arbejder med klassen og forældrene, hvor det er vigtigt at slå fast, at mobning er helt uacceptabelt. Der skal være et højt fælles informationsniveau overfor alle parter.
Underviseren forklarer mobberen, hvor alarmerende forkert handlingerne er, og der skal samtidig arbejdes med mobberens bagvedliggende tanker.
Hjemmet/hjemmene orienteres direkte.
Ledelsen skal orienteres om sagen.
Det pædagogiske personale hjælper alle til at være med i kammeratskabet og fællesskabet, og alle skal i den kommende tid holde ekstra øje med, om mobningen gentages.
Klasselæreren følger op på det med den enkelte elev og i klassen.
Der kan i øvrigt søges rådgivning fra skolens AKT-lærere. AKT står for: Adfærd, Kontakt, Trivsel

10 råd til forældre om mobning (kilde: Børns vilkår)

Tal ikke dårligt om dine børns klassekammerater – eller om deres forældre
Tal med dit barn om, at det er positivt at fortælle om mobning til en voksen - det er ikke at sladre
Du skal opfordre dit barn til at forsvare den kammerat, der ikke kan forsvare sig selv
Bak det pædagogiske personale op omkring arbejdet med det sociale liv i klassen
Følg med i dit barns færden på de sociale medier
Støt dit barn i at dyrke mange forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen og sæt spot på de lidt ”usynlige” kammerater - børn, der ikke nævnes, aldrig er med hjemme.
Fortæl dit barn, at fødselsdagsfester er forskellige, og det er en del af oplevelsen. Sørg for at dit barn så vidt muligt tager med til alles fødselsdage
Husk den sociale fødselsdagspolitik, når du selv inviterer: Ingen, alle, eller alle piger/alle drenge
Prioritér samvær med de andre forældre i klassen, og vær åbne omkring kontakt på tværs ved mistanke om mobning
Kontakt det pædagogiske personale, såfremt der er den mindste mistanke om mobning.

Klagebehandling

Enhver klage over skolens handleplan i forhold til håndtering af en konkret mobbesag, skal formidles til skolens leder. Skolens leder har 5 arbejdsdage til at behandle og afgøre klagen.

Såfremt klager får medhold i klagen skal skolens leder sikre at der inden 10 arbejdsdage udarbejdes en konkret handleplan til afhjælpning af problemet

Såfremt klager ikke får fuldt medhold i klagen skal skolens leder orientere om muligheden for at videresende klagen til Skanderborg Byråd (delegeret til skolechefen) og såfremt klager ønsker det videreformidle klagen hertil med en skriftlig redegørelse for den trufne afgørelse.

Byrådet (eller den kompetence delegeres til) behandler klagen som en lukket sag på første ordinære møde efter klagens modtagelse.

Såfremt klager får medhold i klagen pålægges skolens leder at sikre at der inden 10 arbejdsdage udarbejdes en konkret handleplan til afhjælpning af problemet

Såfremt klager ikke får fuldt medhold i klagen orienteres klager om muligheden for at videresende klagen til Den Nationale Klageinstans under Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) og såfremt klager ønsker det, videreformidler forvaltningen klagen hertil med en skriftlig redegørelse for den trufne afgørelse.

Den Nationale klageinstans afgør klagen