Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Regler for færdsel på skolens område

Regler for færdsel på skolens område i skoletiden

På Låsby Skole ser vi gerne, at så mange som mulig af vore elever selv transportere sig til og fra skole. Det er både sundere for eleverne, og sikre samtidig en sikrere skolevej for alle, når der er færre forældre der sætter deres børn og unge af ved skolen.

Gående

Elever der går i skole, skal i vinterhalvåret huske reflekser / evt. en gul vest, når de går i skole.

Cykler

Skolen ser gerne, at så mange som muligt elever selv transportere sig til og fra skole. Der er derfor opsat cykelstativer tre steder på skolen (ved klubben, ved SFOen og imellem sportspladsen og afd. C), hvor elever kan placere deres cykler, mens de er i skole.

Elever må dog ikke benytte deres cykel i skolegårdene i skoletiden.

Cykler man til og fra skole, skal man huske hjelm og lys på cyklen.

Løbehjul og skateboards

Elever ankommer i skole på løbehjul eller skateboard skal benytte en hjelm.

Det gælder ligeledes, at de samme elever, hvis de benytter skateboards og løbehjul i frikvartererne skal benytte hjelm og udvise hensyn til andre elever, når de kører.

Knallerter og scootere

Elever, der har erhvervet sig knallertkørekort, er velkomne til at køre til og fra skole på knallert. På skolens område må knallerten kun trille max. 5 km/t, svarende til gå-hastighed.

Knallerter må gerne henstilles i/ved cykelstativerne på skolen.

Elever, der ankommer på knallert/scooter til skole, må ikke benytte denne i skoletiden. Knallerten/scooteren skal leve op til reglerne i færdselsloven, hvilket også gælder for det nødvendige sikkerhedsudstyr for de elever, der benytter dem.