MENU
Aula_close Layer 1

Princip for undervisningens organisering

Princip for undervisningens organisering

Status:
Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering.

Mål:
Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold, der tilsammen har indflydelse på undervisningens organisering. Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, trivsel og personlig udvikling.

Tiltag og ansvar:
Under de enkelte delområder vil tiltag være beskrevet.

Tilsyn og evaluering:
Ved den årlige drøftelse af timefordelingsplanen i bestyrelsen drøftes de øvrige forhold omkring undervisningens organisering, og ledelsen orienterer om kommende skoleårs skemalægning, årskalender og øvrige forhold med betydning for undervisningens organisering.

Herunder er oplistet forhold, der tilsammen udgør rammen omkring undervisningens organisering.

Elevernes placering i klasser ved skolestart i 0. klasse.
Skolens mål er at danne velfungerende klasser både fagligt og socialt.

Skolen tilstræber ved skolestart at danne i 0. klasse klasser med ligelig fordeling af eleverne i forhold til køn, bopæl i skoledistriktet og kendte udfordringer. Skolen er forud for skolestart i dialog med de institutioner, der afleverer børn til skolen, for danne sig indtryk af børnene med henblik på den bedst mulige
klassedannelse.

Ved behov for ændringer i klassestrukturen i løbet af skoletiden inddrages skolebestyrelse og forældrene så tidligt som muligt, hvis elevtallet eller pædagogiske eller faglige forhold nødvendiggør nye klassedannelser.

Ved indplacering af elever i klasser, der kommer til Låsby skole i løbet af deres skoleforløb tages der højde for fordelingen af køn, antallet af børn og kendte udfordringer.

Det er altid skolelederen der træffer beslutning om klassedannelse, klasseskift og klasseindplacering.

Holddannelse
Skolen mål er at bruge holddannelse på tværs af klasser, årgange og afdelinger, når det kan fremme undervisningsdifferentiering, elevernes motivation og fællesskabet på skolen.

Holddannelsen tydeliggøres for den enkelte elev og forældre.

Skolen evaluerer holddannelsen løbende.

Elevernes undervisningstimetal
Skolens mål er at følge undervisningsministeriets bekendtgørelse om minimumstimetal.

Skolens ledelse udarbejder, forud for planlægning af kommende skoleår, en timefordelingsplan. Skolens ledelse kan vælge at prioritere særlige fag i bestemte perioder, for eksempel temalinjer, for derigennem at give skolen en særlig profil eller indsatsområde.

Skemalægning
Skolens mål er via skemalægningen at sikre eleverne en både sammenhængende og varieret skoledag.

I skemalægningsprocessen prioriteres hensyn til samarbejde på tværs af klasser (parallellægning), muligheder for aktiviteter ud af huset og hensigtsmæssig fordeling af elevernes timer højt. Skoledagen planlægges under hensyntagen til elevernes behov for pauser og tid til at spise.

Skolen informerer om evt. skemaændringer til elever, forældre, skolens medarbejdere, ledelse og relevante samarbejdspartnere i så god tid, det er muligt.

Der forventes af personale og forældre fleksibilitet i forhold til ændringer i det daglige skema, så skoledagen kan planlægges, med mulighed for aktivitetsbaseret undervisning, ekskursioner og samarbejde med eksterne parter.

Vikardækning
Det er skolens mål, at vikardækningen har så højt fagligt niveau som muligt.

Vikardækningen varetages så vidt muligt af en lærer, der kender eleverne i forvejen.

Skolen tilstræber en vedvarende og sammenhængende vikardækning ved en undervisers længerevarende fravær.

Skolen kan i særlige tilfælde aflyse undervisningen efter kl. 12 i udskolingen.

Tema- og projektforløb
Det er målet, at skolen sikrer en varieret og spændende skoledag, og derfor arbejdes der med tema- og projektforløb på tværs af klasser, årgange og afdelinger.

Skolen fastlægger tema- og projektforløb i skolens årsplan inden skoleårets begyndelse.

Skolen tilstræber at inddrage forældre og andre med særlig viden om emnet i både planlægning og gennemførelse af tema- og projektforløb.

Skolen informerer hjemmene i god tid om tema- og projektforløbenes formål, indhold og organisering og om eventuelle ændringer i elevernes mødetid.

Skolen tilstræber, at der i organiseringen af tema- og projektforløb tages specielt hensyn til elever, der har det svært med opbruddet i skolens faste struktur.

Understøttende undervisning
Det er målet, at den understøttende undervisning understøtter den fagopdelte undervisning og det sociale fællesskab.

Understøttende undervisning kan foregå via praktiske og fysiske aktiviteter på tværs af klassetrin.

I den understøttende undervisning kan skolen arbejde med temaer, der udvikler det hele menneske med eventuel inddragelse af personer uden for skolen.

Faglig fordybelse
Det er målet, at skolens undervisning organiseres, så der kan foregå faglig fordybelse. Faglig fordybelse støtter eleverne bedst muligt i at realisere deres synlige læringsmål, støtter elevernes sociale kompetencer, tiltro til egne evner og motivation for at gå i skole.

Elevernes hjemmeaktiviteter
Det er målet, at hjemmeaktiviteter understøtter den enkelte elevs læring, tro på egen evner og motivation for at gå i skole.

Lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Lektier bør tage højde for elevens alder, evner samt motivation, og praksis bør tage udgangspunkt i den evidensbaserede viden på området.

Ordet lektier dækker over ikke lærerstyrede, men mere selvstændige elevaktiviteter, som både kan foregå i og udenfor skoletid(hjemmearbejde). Lektier og hjemmearbejde kan være præget af træning(læsetræning), gentagelser og repetition samt mindre eller større afleveringsopgaver/projekter tilpasset elevens alder og evner, men det kan med fordel også være anvendelse af anderledes måder at sætte skolearbejdet i spil på i hjemmet.
Lektierne skal som udgangspunkt være differentierede så de styrker den enkelte elevs læring, medansvar, arbejdsvaner, arbejdsglæde, engagement og motivation. Feedback på lektier er en del af skolens evalueringskultur, hvor der i høj grad lægges vægt på en løbende anerkendende og lærende feedback frem
for udelukkende kontrol af samtlige lektier.

Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af lektier, der understøtter og bidrager til elevernes læring.

Lærer og forældre har forskellige roller i forhold til lektiearbejdet. Det er læreren, der stiller lektieopgaverne, og det er lærerens ansvar at sikre, at eleverne kan løse dem, samt at der gives en acceptabel tidsramme til løsning af opgaven. Det er forældrenes ansvar at udvise interesse for elevernes skole og ligeledes hjemmearbejde. Det er forældrenes ansvar at skabe tid og rum til de lektier, som bliver hjemmearbejde, samt bidrage til en positiv atmosfære omkring hjemmearbejdet.

Motion og bevægelse
Det er målet, at motion og bevægelse anvendes som et didaktisk værktøj både i forhold til den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning. Målet er, at eleverne bevæger sig i gennemsnit 45 minutter om dagen.

Motion og bevægelse skal støtte op omkring elevernes læring og understøtte motivation for og glæden ved at bevæge sig.

Valgfag i udskolingen
Det er målet, at skolen har et varieret udbud af valgfag, der tilgodeser, at eleverne udfordres både fagligt, socialt, fysisk og kreativt.

Skolen tilstræber at samarbejde med fx foreningsliv, ungdomsskoler og øvrige folkeskoler om udbuddet af valgfag.

Supplerende undervisning og specialundervisning
Det er målet, at skolen tilbyder supplerende undervisning til de elever, hvor det vurderes, at der er behov.

Skolen tilstræber at have den fornødne specialpædagogiske kompetence i personalegruppen til at den supplerende undervisning kan gives på skolen til de elever, der fortsat er knyttet til en almindelig klasse.

Skolen tilstræber, at personalet, der varetager den supplerende undervisning har de fornødne kompetencer.

Skolens supplerende undervisning organiseres efter bedste evne af det specialpædagogiske personale og skolens ledelse, under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer og elevernes behov. 

Skolen tilstræber, at undervisningen tilrettelægges med hensyntagen til de enkelte elevers faglige og personlige forudsætninger under hensyntagen til fællesskabet.

Det er forældrenes opgave at støtte op om elevens arbejde i den supplerende undervisning.

Skolen tilrettelægger den samlede undervisningstid for elever, der får supplerende undervisning eller specialundervisning, således at den ikke overstiger det fastsatte loft for den højeste samlede undervisningstid. Der kan afviges fra dette, hvis det specifikt aftales med forældrene.

Dansk som andetsprog
Det er målet at skolens forældre til to-sprogede elever kender til muligheden for undervisning af eleverne i dansk som andetsprog.

Organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog skal så vidt muligt tage hensyn til elevernes behov for at være en del af klassefællesskabet.

Skolen tilrettelægger den samlede undervisningstid for elever, der får undervisning i dansk som andet sprog således at den ikke overstiger det fastsatte loft for den højeste samlede undervisningstid. Der kan afviges fra dette, hvis det specifikt aftales med forældrene.

Vedtaget i skolebestyrelsen december 2016