Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Særligt for afd. Låsby

Afd. Låsby er et specialpædagogisk skoletilbud til elever med ASF, der kræver et særligt skærmet tilbud og en højere grad af individualisering. Eleverne har forskellige kognitivt funktionsniveau, der spænder fra inferioritas intellektualis til normalområdet. Generelt ses der ofte skæve kognitive profiler hos vores elever, med både høje og lave områder i den kognitive profil.

Det er et mål for elevernes undervisning, at de lærer og udvikles i et beskyttet miljø beliggende tæt på, men skærmet fra, den almindelige folkeskole. Det skærmede skolemiljø giver eleven færre voksne og børn at forholde sig til, færre skift og stor genkendelighed i hverdagen. Alle grupper har tilknyttet et fast team, som består af både lærere og pædagoger, der som udgangspunkt varetager al undervisningen i gruppen. Jo ældre eleverne bliver, jo flere faglærere vil blive tilknyttet klassen.Undervisning

Vi har en struktureret hverdag både i undervisning og pauser, hvor visuel støtte, forudsigelighed, faste rutiner, klare aftaler og tydelige guidende voksne er bærende elementer.  Undervisningstilbuddet vil i høj grad være individuelt tilrettelagt samtidig med, at eleven inviteres ind i et undervisningsmiljø med et fællesskab.

Afd. Låsby har 62 elever fordelt på 10 grupper (0.-10. klassetrin). Vi stræber efter at der er 6 elever i hver klasse, men vi kan I særlige tilfælde vælge at udvide klassen med 1-2 elever. Grupperne er sammensat i et samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne, hvor alle elevers behov og udviklingspotentialer forsøges imødekommet bedst muligt. En gruppe kan godt have elever på flere forskellige klassetrin. Gruppenavnet afspejler derfor ikke klassetrinnet.

Hver gruppe er indrettet med et fællesrum og et køkken ved siden af. Derudover er der små lokaler tilknyttet, hvor eleverne typisk vil få en afskærmet plads, som de kan trække sig tilbage til efter behov. Enkelte elever kan tilbydes deres helt eget rum i gruppen.

Stikbold på legepladsen

Afd. Låsby ligger på sin egen matrikel lidt væk fra resten af skolen. Vi har vores egen legeplads, som kun afdelingens elever benytter. Pga. stigende elevtal har vi i skoleåret 24/25 måtte udvide med lokaler til vores udskoling på almenskolen, som ligger ved siden af afdelingen. Her forsøges at skabe de samme skærmede rammer, som resten af afdelingen har.

Som udgangspunkt tilbyder vi hele fagrækken til alle elever, men der er, efter aftale med forældre og team, mulighed for at fritage elever fra fag, der ikke giver mening for den enkelte elev. Vi har elever som tager dele af 9. klasses afgangseksamen.

Musikundervisning på afd. D

På afdeling Låsby har vi i særlig høj grad mulighed for at individualisere og tilrettelægge skoledagen og undervisningen til den enkelte elev. Vi har altid blik for at skabe rammer, strukturer og miljøer, hvor eleverne har størst mulighed for succes og mestring. Medarbejderne er fagligt funderede ind i autismepædagogik og relations arbejde. Når vi ikke lykkes, gør vi os umage for at tænke nye mulige veje indenfor de rammer og ressourcer, vi har tilgængelige.