Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ny legeplads til afd. D

Både elever og medarbejdere har længe ønsket, at der skulle ske noget andet og mere spændende på legepladsen. I efteråret 22 har vi arbejdet på, at få lavet nogle tegninger til en ny og forbedret legeplads på afd. D. Vi er kun i den indledende fase og ved, at den slags tager tid. Lige nu ser det ud til, at legepladsen vil kunne blive etableret i etaper og altså ikke det hele på en gang.

Udover nye legeredskaber, vil legepladsen også blive grønnere. Vi er nemlig så heldige, at vi er blevet udvalgt til at modtage en gave på en frugtplantage fra organisationen Plant et Træ. Plant et træ arbejder for at øge kendskab til træerne og skabe større forståelse for træernes vilkår og vækst. Desuden forsøger Plant et Træ at påvirke mennesker til at plante træer i det danske landskab. En stor del af deres arbejde sker gennem deres frugtplantage-projekt, hvorigennem de ønsker at medvirke til børns forståelse af frugttræers og -buskes udvikling, og at børnene lærer, hvordan frugternes dannes, høstes, opbevares og ikke mindst, hvordan man tilbereder og spiser frugten.

Vores frugtplantage vil bestå af 7 frugttræer og 7 frugtbuske.

Vi glæder os til at fortælle meget mere om legepladsen og frugtplantagen og mest af alt, glæder vi os til at tage den nye legeplads i brug, måske er vi allerede i mål med de første etaper sommeren 23, og høste bær og frugter i vores kommende frugtplantage.